Nyerhvervelser

Museets seneste erhvervelse er maleriet Klagende kvinde med barn fra 1905.

Da Willumsen i 1904 var i Bretagne begyndte han på et maleri, hvor naturen udgjorde det brutale element, som voldsomt knuser mennesket. En kvinde og et barn flygter fra solens eksplosive lys og det oprørte hav, hvor et skibsvrag ses. Maleriet kaldte han Efter stormen. Det ejes i dag af Nasjonalmuseet i Oslo, og er et af Willumsens absolutte hovedværker. Klagende kvinde med barn udgør et forberedende arbejde, eller det Willumsen selv kaldte en ”generalprøve” til det endelige værk. Willumsens inspiration til den løbende kvinde var gipsafstøbningerne af ofrene, der flygtede fra Pompejis vulkanudbrud (79 e.Kr.). Under udgravningerne i Pompeji opdagede man, at der kunne hældes gips i de hulrum, som mennesker, dyr og genstande havde efterladt i askeaflejringerne, så man kunne afstøbe dem.

Godt ti år senere, da Willumsens boede i Sydfrankrig, vendte han tilbage til motivet og malede et nyt stort billede med variation over det samme tema. Willumsen udelod nu det kæntrede skib, og havet er skildret endnu mere vildt og uhyggeligt. Han nedskrev, at han følte, at han var kommet nærmere sin oprindelige idé til Efter stormen med billedet Naturskræk. Efter stormen. nr. 2. Kvinden synker helt sammen i fortvivlelse, og havet og solen slår sammen om hende. Både Klagende kvinde med barn og Naturskræk. Efter stormen. nr. 2  kan for øjeblikket opleves i særudstillingen ”Som et møl mod flammen”.

Erhvervelsen er muliggjort gennem generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Gennem gavmild støtte fra Ny Carlsbergfondet og Slots- og Kulturstyrelsen, har det været muligt at erhverve et nyt værk til museets samling.

J. F. Willumsen. Interiør i Domkirken, ovenlys alene til højre vil være et vigtigt supplement til vores samling. På trods af at 1910’erne er en af de vigtigste perioder i Willumsens kunst, er perioden kun sparsomt repræsenteret i museets samling. I den kunsthistoriske litteratur opfattes 1910’erne ofte som indledningen på en ny fase i Willumsens kunst, hvor en særlig optagethed af farver, lys og komposition gør sig gældende. Willumsen rejste i disse år i syden og i Nordafrika, han købte et ungdomsværk af El Greco, Hyrdernes tilbedelse, og opsøgte værker af El Greco rundt omkring i Europa for at nærstudere farver og figurtegning. I flere værker fra tiden ses inspirationen fra El Grecos intense, kolde farver og karakteristiske billedopbygning med væltede perspektiver og vægtløse figurer.

Dette gælder blandt andre En fysiker (1913, Hagemanns Kollegium, tidligere version, ”generalprøve”, ejes af Willumsens Museum), Maleren og hans familie (1912, deponeret af Nationalmuseum Stockholm på Willumsens Museum), Naturskræk. Efter stormen nr. 2 (1916, Willumsens Museum), Sophus Claussen læser sit digt "Imperia" for Helge Rode og J. F. Willumsen (1915, ARoS Aarhus Kunstmuseum) og Aftensuppen (1918, Willumsens Museum). I sådanne hovedværker eksperimenterede Willumsen radikalt med farver og billedkomposition i et ekspressivt formsprog, som gør billederne dybt interessante, også for et nutidigt publikum. Willumsens malerier fra Spanien udgør en særlig fascinerende del af periodens værker.

På sine rejser til blandt andet Toledo, Córdoba og Valencia udforskede Willumsen farvekontraster og lys- og skyggevirkninger i motiver af landskaber, landsbyer og kirker. Med psykologisk nerve og et dramatisk udtryk gestaltede Willumsen lokalmiljøet og det religiøse liv i både skitser, litografier og malerier i 1910’erne. Rejsernes betydning for udviklingen af Willumsens kunst i disse år står tydeligt frem i disse værker, som desværre er yderst sparsomt repræsenteret i Willumsens Museums samling. Interiør i Domkirken, ovenlys alene til højre viser et sidekapel i domkirken i Valencia med en række anonymiserede knælende figurer, der vender sig i forskellige retninger. De er placeret i to felter af modsatrettet lys, som trænger ind i kirken og skaber lysende blå skygger omkring to af figurerne og oplyser den enes dragt i blå toner. Kraftige røde, hvide, gule og blå farver skaber stærke farvekontraster i billedet, som bryder med den monokrome arkitektur. Sydens lys og intense farver er lukket ind i motivet, som samtidig bærer en fortættet stemning af individets religiøse møde med Gud. Som i mange af Willumsens billeder bevæger motivet sig mellem teatralsk iscenesættelse i et kulisseagtigt rum og en afbildning af et spirituelt nærvær understøttet af spektakulære lys- og farvevirkninger.

Kunstnerrammen med rød profil (ikke gengivet på billedet) bidrager med det særlige Willumsenske udtryk, kendt fra andre værker fra perioden. Et litografi udført i ti eksemplarer med samme motiv ligeledes fra 1912 indgår i museets samling i flere eksemplarer. Her ses ikke de knælende figurer, men blot en raffineret undersøgelse og lys og skygge i et arkitektonisk rum. Maleriet vil supplere de få værker fra Spanien i museets samling som Folk på tagene i Valencia, 1912; Hestebrønden i Córdoba, 1915 og Ruiner af S. Cervantes-fæstningen uden for Toledo, 1916. Det vil supplere andre rejsebilleder fra Frankrig og Tunesien fra samme periode såvel som de senere Venedig-billeder med de Grecoske nattehimler. Værket vil være et vigtigt bidrag til den kommende udstilling planlagt til 2023 Som et barn, der klipper og samler. El Greco og nordiske modernismer 1885-1945, som vil belyse den nordiske reception af El Greco med Willumsen som omdrejningspunkt.

Med støtte fra Ny Carlsbergfondet købte museet i 2018 det tidlige værk Slagterbutik ved Nikolaj Tårn fra 1886. Maleriet blev udstillet i 2019 på museet i en dialogudstilling med værker af Willumsen og billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen, hvor blandt andet interessen for det dyriske var i fokus.