Willumsens Verden
Frugtbarhed: fertil ; næringsrig ; udbytterig ; Definitionen på Willumsens omfattende produktion af malerier, fotografier, skulpturer og keramik. Og titlen på et af Willumsens mest omdiskuterede værker. Første gang Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) for alvor satte sindene i kog hos sine landsmænd var i 1891. Fra Paris sendte han raderingen Frugtbarhed hjem til udstilling på Den Frie i København. Willumsens forenklede, symbolistiske portrættering af sin gravide hustru, og en programmatisk erklæring om den ”nye kunst”, forargede det danske kunstpublikum, som alligevel stod i kø for at se det skandaløse værk. Siden da har Willumsen skilt vandene med sin pågående, ofte storladne og til tider ekstreme, figurative kunst.
Foto: David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Vejen mod et museum
Willumsen fornyede maleriet med billeder, der var båret af en helt igennem personlig stil. Han trak på en tradition og var samtidig i dialog med datidens populærkultur. Hastig bevægelse, karikatur og hidsige farver indgår således som elementer i mange af hans malerier. Som billedhugger udførte han monumentale værker. Mest kendt er nok Det Store Relief, der i dag vises i museets største sal, men som oprindeligt var tiltænkt en bar i Chicago. Willumsen tegnede flere bygninger, heriblandt sit eget hus i Hellerup. I 1930’erne konceptualiserede han desuden et Willumsens Museum for sin egen kunst og den samling af ældre kunst, han havde opbygget. Museet åbnede dog først i Frederikssund, hans farfars fødeby, i 1957.
Forud for sin tid
I over 70 år var Willumsen aktiv som kunstner og oplevede to verdenskrige, en bragende teknologisk udvikling, avantgardekunstens brud med det genkendelige motiv og det moderne, abstrakte maleris fødsel. Han besøgte USA, Nordafrika og mange lande i Europa. Fra 1916 og frem til sin død var han bosat i Sydfrankrig. Gennem årene levede Willumsen sammen med tre forskellige kvinder, alle kunstnerisk orienterede. I hans liv og kunst fyldte især billedhuggeren Edith Wessel, som Willumsen giftede sig med i 1903 og aldrig formelt blev skilt fra, og samleversken i de sene år, den franske danserinde Michelle Bourret.
Mange af Willumsens hovedværker står i dag som væsentlige bidrag til nordisk modernisme, men en del arbejder blev også afvist og genopdages først i disse år. Trodsigt vedblev Willumsen at forny sig og gå egne veje. Nogle af de mest radikale og farveeksplosive værker stammer fra hans høje alderdom. Denne sene periode har indtil for nylig været miskendt. Dermed fik Willumsen ret i, at hans kunst først ville blive forstået i eftertiden.
Omfattende kunstsamling
Willumsen samlede på malerier, som han tilskrev Rafael, Leonardo da Vinci, El Greco, Rembrandt og Cézanne. Han så uden tvivl sig selv som seneste led i rækken af store kunstnere, der sprængte rammerne for det mulige i deres samtid. Museet huser Willumsens store samling – ”Gamle Samling” – af både ægte og uægte værker, som udgør en nøgle til at forstå hans kunstneriske vision.
Her viser vi et udsnit af Willumsens vidtløftige og vidtfavnende verden. Fra hans selvportrætter, over udfoldelsen af livsglæde og livskraft i et monumentalt bademotiv, til det collageagtige arbejde med maleriet Kongesønnens bryllup, følger vi en kunstner, som bliver ved at gøre krav på sin plads i nutiden.
Foto: David Stjernholm