Udklipsmapper og arkiver

Parallelt med kameraets og amatørfotografiets udbredelse i slutningen af 1800-tallet, blev fotografiske reproduktioner i trykte medier almindelige og især portrætter fik særstatus som gengivelsesteknik i forhold til tegninger og stik. J.F. Willumsens interesse for fotografiet gjaldt ikke kun hans egne optagelser, men i høj grad også disse massereproducerede billeder.

I 1900, nogle år efter indkøbet af sit første kamera og på et tidspunkt, hvor han må være blevet fortrolig med dets teknik, begyndte Willumsen under et ophold i New York at samle tusindvis af illustrationer fra tidsskrifter og aviser samt indkøbte fotografier, postkort og reproduktioner. Udklippene blev opklæbet på ark og efter at være hjemvendt til Danmark opdelte Willumsen materialet i fjorten store albums.

Tidens sportsdyrkende mænd og kvinder, Hollywood-celebrities, katolske nonner, oprindelige folk, storslåede arkitektoniske bygningsværker, kendte kunstværker samt naturlandskaber fra for eksempel Grand Canyon eller de schweiziske alper er i mapperne samlet under hovedtemaerne ”Arkitektur”, ”Land og Vand”, ”Tegning”, ”Skulptur”, ”Kunsthaandværk”, ”Maleri”, ”Mennesker”, ”Menneskeraser” [sic], ”Dyr”, ”Børn”, ”Kvinder I-II” og ”Mænd I-II”. Hver mappe er derudover inddelt i underkategorier med titler som ”Amerikanske kvinder”, ”Italienske kvinder”, ”Familien, Forældre, Venskab, Charity”, ”Jøder – Slaver” eller ”Bjerge”. Andre gange var alderen bestemmende for opdelingen: ”Kvinder 30-40 Aar”, ”Kvinder 40-50 Aar”, ”Kvinder 50-60 Aar”.

Noget tyder på, at ideen fra begyndelsen var at skabe et privat opslagsværk i bogform – en billedbank Willumsen kunne referere til og som undersøgte udvalgte emner, der havde hans særlige interesse. De tolv overordnede kategorier og underkategorierne afspejler en stræben efter at sætte disse emner i system, men også at registrere forskellige udtryksformer helt ned i mindste detalje, som når en fod løftes eller en hånd rækkes frem.