Michelle Bourret danser Harlekin
Michelle Bourret danser Harlekin fra 1934 er inspireret af den italienske commedia dell’arte.
De mange forarbejder og skitser vidner om, hvordan forskellige stillingsmotiver har været gennemprøvet, f.eks. den klassiske arabesque med strakt ben og varierede hovedstillinger, den blødere attitude på tå med det bøjede ben løftet, figuren med bøjet knæ og figuren i et flyvende spring.
Også andre ting afprøves i skitserne: armens og stavens placering, drejene i overkroppen og diverse tåspidsplaceringer.
I arkivet på J.F. Willumsens Museum findes endvidere to fotografier optaget af Willumsen af den dansende Harlekin-figur.
Læs mere om J.F. Willumsens dansende kvinder ved at trykke på billederne