Jotunheim, 1892-1893, J.F. Willumsen

Med Jotunheim har J.F. Willumsen skabt en syntese af det norske bjerglandskab og sine ideer om menneskelivet. Med en kombination af malet lærred, og en udskåret træramme, bemalede zinkrelieffer og emalje på kobber har han samlet mange forskellige udtryk.

Da Willumsen havde boet to år i Paris, foretog han i sommeren 1892 sin første rejse til Norge for at male i en helt fremmed natur. Det tog ham et stykke tid at blive fortrolig med landskabet, og indtil da følte han ikke trang til at fremstille det kunstnerisk. Efter nogen rejsen og søgen nåede han til søen Tyin ved Jotunheim. Glæden ved stedet og bevægelsen ved modtagelsen af de første breve hjemmefra gjorde, at han kom i gang med billedet. Willumsen malede flere akvarelskitser, som kom til at danne grundlag for et fantasibillede af en tænkt bjergegn. Han søgte at udtrykke mere, end man kunne se ved blot at tage dertil.

Willumsen begyndte på maleriet på sit hotelværelse i Norge og malede det færdigt om efteråret i Paris. Da det ikke svarede til hans forventninger, tilføjede han derefter bjergkæden og sidereliefferne, hvis symbolske figurer uddyber stemningen i naturen. Mændene til venstre repræsenterer alvoren med det hårde arbejde, og figurerne til højre det hensigtsløse.