To gående koner, 1890, J.F. Willumsen 

Da det i sommeren 1890 blev ubehageligt varmt i Paris, tog Willumsen til Bretagne for at male. Willumsen slog sig ned i Pont-Aven, hvor han tegnede flere skitser og malede tre malerier af bretagnekoner med deres karakteristiske dragter og hovedtøj.

I maleriet er kvinderne, de gående koner, afbilledet i  dragter malet i rene flader med en afgrænsning af konturen. Baggrunden derimod er rig på detaljer, og de to kvinder er omhyggeligt placeret i forhold til facaden, således at de begge indrammes af et rektangulært felt. Figurerne er skildret i hastig bevægelse og hovedlinjerne i facaden er trukket, så de løber sammen mod venstre for yderligere at fremhæve deres gang.

Bevægelsesmotivet optog Willumsen gennem hele hans kunstneriske karriere, og han vendte igen og igen tilbage til det i nye udformninger.

Flere andre kunstnere holdt til i Pont-Aven og den nærliggende Le Pouldu, blandt andre Paul Gauguin, som Willumsen kom i kontakt med. Fra Gauguin fik Willumsen ideen til de flade, hvide rammer. Denne ramme er dog en kopi efter den originale, som er gået tabt. Desuden udvekslede de kunstværker. I bytte for “Type på en bretagnekone” modtog Willumsen Gauguins træskulptur “La Luxure”, begge værker findes i dag på J.F. Willumsens Museum.