Den grønne pige, 1922

I værket Den grønne pige oplyses den nøgne kvinde på billedet af et natligt lys, som lægger sig over hendes krop og fremhæver de kvindelige former i en vekslen mellem lys og skygge. Bag hende bliver baggrundens skovgrønne vækster levendegjorte af lys. Baggrundstræets øverste blade er som flimrende lyspletter, der synes parate til at regne ned over motivet, som det skete i den græske myte om Danaë, som guden Zeus befrugtede gennem en gylden regn eller en lysstråle. Kvinden ligger på en bred, og også forgrundens vand oplives af yderst interessante lyseffekter. I brune, blå og hvide lysspejlinger pixelerer den nederste del af motivet til et abstrakt hele. Ikke blot i sin abstraktion er maleriet forud for sin tid; det erotiske indhold synes at forvarsle nutidige skildringer, som for eksempel den scene fra Lars von Triers Melancholia, hvor hovedpersonen Justine (spillet af Kirsten Dunst) om natten ’solbader’ nøgen i lyset fra undergangsplaneten.

Inge Lise Mogensen Bech, ”Willumsen og lyset”, Den vilde, vovede og sene Willumsen, Aros, 2016