Askeurne med valmuer, 1897, J.F. Willumsen

I begyndelsen af 1890erne blev ligbrænding tilladt i Danmark. Det var meningen, askeurnerne skulle udstilles i særlige urnehaller med nicher til hver enkelt urne, og der opstod derfor en efterspørgsel efter kunstnerisk udformede urner. Da urnerne skulle bevares for eftertiden, var det naturligt, at de blev skabt som særprægede, selvstændige mindesmærker.

Af udformningen skulle det fremgå, hvad det særlige formål var. Willumsen og flere andre kunstnere i tiden skabte disse kunstværker som svar på en formodet efterspørgsel. Selv lavede Willumsen to typer askeurner, som hver er fremstillet i tre udgaver. Askeurnen med valmuemotivet leder i sin ydre form ikke tanken hen på den særlige bestemmelse, men den mørke glasur og blomstermotivet angiver formålet.

En række valmuer i knop, i blomst og med frøkapsel fortæller om livets forgængelighed og død. Samtidig refererer opium til den evige søvn. Den skinnende lustreglasur giver en stærk genspejling af lyset. Askeurnerne er nogle af de bedste resultater af Willumsens keramiske produktion og samtidig nogle af de sidste arbejder, han udførte som keramiker. De er brændt i hans egen ovn i huset på Hellerupvej.