Venedigbilleder

Willumsens Venedigbilleder er blandt de meste elskede, og nok ikke uden grund. I 1930erne var Venedig Willumsens foretrukne by. Han malede en række farvestærke billeder fra lagunestaden med folkelivet og de skiftende belysninger. Willumsen fandt sin helt egen måde at fremstille dette særprægede sted på. Med hans specielle sans for farver får hvert eneste prospekt sin særlige kolorit afhængig af belysningen. I flere Venedigbilleder er det en natlig stemning med månens fosforglans, som får alt til at skinne gult. I tordenvejr bliver det hele farvet lyst rosa, og hver gang understreger den dramatiske himmel den eventyrlige stemning.

Rapport om det sceniske skue

Med en arkitekts sans for bygningsværket har Willumsen redegjort for bygningsblokkene og for de mange detaljer. Han giver ikke en nøjagtig gengivelse af paladserne, men en rapport om det sceniske skue. Undertiden flytter han på bygningerne og sætter dem sammen på en ny måde. I maleriet af Canal Grande er de to paladser gengivet korrekt, der er blot fjernet en bygning til højre.

De mange yndefulde gondoler er et væsentligt element. De sejler på kryds og tværs, og med de stærke spejlinger i vandet øger de indtrykket af det urolige og hektiske liv. Det er en variation af det bevægelsesmotiv, der går som en rød tråd gennem Willumsens kunst.