Naturskræk. Efter stormen nr. 2, 1916, J.F.Willumsen

Da Willumsen i 1904 var taget til Bretagne for at arbejde med udkastene til de badende børn på stranden, gjorde han også studier til et helt andet strandbillede. Han var kommet for at male havet, og da han havde svært ved at beregne størrelsesforholdene, bad han sin kone om at stå model for sig på strandbredden.

Willumsen begyndte på et andet maleri, hvor naturen bliver det brutale element, som voldsomt knuser mennesket. En kvinde og et barn flygter fra solens eksplosive lys og det oprørte hav, hvor et skibsvrag ses. Maleriet kaldte han ‘Efter stormen’. Det hænger i dag på Nasjonalmuseet i Oslo.

Godt ti år senere, da Willumsens boede i Sydfrankrig, vendte han tilbage til motivet og malede et nyt stort billede med variation over det samme tema. Willumsen udelod nu det kæntrede skib, og havet er skildret endnu mere vildt og uhyggeligt. Han skriver, at han føler, at han er kommet nærmere sin oprindelige idé til ‘Efter stormen’ med billedet ‘Naturskræk. Efter stormen. nr.2’. Kvinden synker helt sammen i fortvivlelse, og havet og solen slår sammen om hende. Det er her illustreret meget tydeligt, hvordan naturen kan knuse mennesket.

I tiden efter århundredskiftet malede Willumsen en række store billeder med natur og mennesker. Hver gang med en vidt forskellig balance og styrkeprøve mellem de to elementer.