J.F. Willumsens Museum får 1 mio. kr. til forskning
Ny Carlsbergfondet har bevilliget J.F. Willumsens Museum i Frederikssund 1 mio. kr. til forskning i J.F. Willumsens sene værker. Disse værker er ofte blevet kaldt ”skæve” med deres hidsige farver, karikerede udtryk og forvrængede proportioner. Siden deres tilblivelse har de skilt vandene og er blevet betragtet som groteske, grænseoverskridende og kitschede, og de har været svære at placere i en fortælling om det 20. århundredes kunst. De senere år har museet dog indset behovet for at kaste et nyt blik på disse værker, som forekommer mere og mere interessante.
Med bevillingen fra Ny Carlsbergfondet har museet tilknyttet en ph.d.-stipendiat, der skal forske i Willumsens værker fra perioden ca. 1930-58, og indskrive dem i en nutidig og nuanceret fortælling om det 20. århundredes modernisme. Det er museets forventning, at forskningen vil fremhæve helt nye aspekter af Willumsens betydning som kunstner.
Interview med Anne Gregersen, ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab (IKK), født 1978. Cand.mag i kunsthistorie i 2007, speciale om det moderne kunstmuseum. Læste 2001-2004 på Université Paris X Nanterre og har en DESS/master derfra i kunstkritik og kuratering. Ph.d.-projektet foregår i samarbejde med J.F. Willumsens Museum og er samfinansieret af Ny Carlsbergfondet.
Hvad handler dit projekt om?
Projektet handler om den danske billedkunstner J.F. Willumsens (1863-1958) sene værker fra årene ca. 1930 og frem til hans død. Værkerne er blevet betragtet som bizarre, vrængende og kitschede og er i stor stil blevet afskrevet. Projektet handler desuden om, hvilken type kunst der er blevet kanoniseret i dansk kunsthistorie og hvorfor.
Hvorfor er det vigtigt/spændende?
Dels er værkerne fascinerende med deres særprægede udtryk og derfor spændende at nytolke, dels undersøger projektet, hvilke forestillinger vores fælles kulturarv på museumsinstitutionerne skabes ud fra. Det synes jeg er vigtigt at forholde sig til.
Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?
Jeg har i mange år været ansat på Willumsens Museum, og det er interessant at sammenkæde min erfaring derfra med universitetsforskning, som igen kan bruges på museet efterfølgende. Herved forbindes to institutioner, som ellers ofte lever separate liv.