Hovedværker i Gamle Samling
I sine forskellige hjem i Nice, hvor han boede fra 1918 til 1942, har Willumsen haft kunstværkerne omkring sig på væggene og anbragt på sokler, piedestaler, borde og i skabe. Hovedparten af samlingen er italiensk, en del fransk, og noget er dansk. Derudover er der skandinaviske, hollandske, nederlandske, spanske og klassiske værker. Der forekommer også asiatiske arbejder med hovedvægt på det kinesiske og i nogen grad på det japanske. Samlingen består af 327 malerier, 220 skulpturer, 756 tegninger, 233 grafiske blade samt mønter, medaljer, elfenbensværker, glasmosaikker, tekstiler, kunsthåndværk, smykker og nips. Samlingen med de 756 italienske tegninger, hvoraf 200 er bestemt, er den fjerdestørste af sin slags i Skandinavien, næst efter de statslige samlinger i Stockholm, København og Oslo.
J.F. Willumsen foran genstande fra Gamle Samling i hjemmet i Nice, 1932
Et tidligt hovedværk af El Greco, et sent oliemaleri af Jacopo Bassano, et værk af Karel van Mander (I) samt en skitse efter Rubens af Eugène Delacroix hører til blandt de betydeligste, ældre udenlandske værker i samlingen. Derudover er der fine tegninger af blandt andre Parmigianino, Guercino, Giorgio Vasari, Andrea del Sarto, Giambattista Tiepolo, Giacomo Guardi. Blandt de moderne værker findes en træskulptur af Paul Gauguin, La Luxure samt tegninger af kunstneren, som han gav til Willumsen. Et portræt af Willumsen af Vilhelm Hammershøi, et billede af Per Krohg og en skulptur af Bertel Thorvaldsen er blandt samlingens skandinaviske hovedværker.
Klik på billederne herunder for at se dem i helhed.
GS 32
Vilhelm Hammershøi (1864-1916). Portræt af J.F. Willumsen. Forarbejdet til fem portrætter
I 1901 malede Vilhelm Hammershøi det monumentale Fem portrætter, der i dag hænger på Thielska galleriet i Stockholm. Værket portrætterer Thorvald Bindesbøll, Karl Madsen, J.F. Willumsen, Carl Holsøe og Svend Hammershøi. Samme år forærede Hammershøi forarbejdet med Willumsens portræt til ham.
GS 345
Domenikos Theotokopoulos, med tilnavnet El Greco (1541-1614). Hyrdernes tilbedelse. Ca. 1568-69.
I 1911 købte J.F. Willumsen Hyrdernes tilbedelse af en kunsthandler i Firenze. Han var overbevist om, at værket var et ungdomsværk af den græske maler El Greco, malet i Venedig. Eksperter har bekræftet Willumsens formodning. El Greco blev genopdaget i begyndelsen af det 20. årh. og anset for at være den moderne kunsts forfader. I flere af Willumsens malerier ses en direkte påvirkning af den græske kunstner.
GS 730
Cecco Bravo (1601-1661). Fire ”drømme” (Sogni)
Kridttegningen er en del af en serie på fire, som J.F. Willumsen erhvervede sig i 1927. Willumsen har gennem tiden tilskrevet tegningerne til forskellige kunstnere. Serien er af eksperter bestemt til at være sjældne tegninger af den italienske barokkunster Francesco Montelatici, der gik under navnet Cecco Bravo. Motiverne synes at forestille abstrakte, mystiske visioner og er sandsynligvis illustrationer til et samtidigt litterært værk.
GS 974
Adolphe Monticelli (1824-1886). Kokkene i køkkenet. 1880-83
J.F. Willumsen var fascineret af den franske maler Adolphe Monticelli, som blev genopdaget og kopieret i stor stil i 1920’erne i Europa. Willumsen samlede over en kort periode 40 værker, som han mente var malet af Monticelli. Ud af de mange værker i samlingen anser eksperter tre af dem for ægte, heriblandt dette.
GS 1073
Eugéne Delacroix (1798-1863). Delvis kopi efter højre side af Rubens’ La Gouvernement de la Reine (Louvre-museet)
GS 1308
Jacopo da Ponte, også kaldt Bassano (1510-1592). Sankt Markus. Kridttegningen af Sankt Markus var af J.F. Willumsen tilskrevet Francesco Bassano. Senere undersøgelser viser, at den er udført af Francescos far, Jacopo Bassano. Tegningen er et forarbejde til en fresko fra 1575 i Cartigliano kirken i Bassano del Grappa i Italien.
GS 1412
Gaspare Diziani (1680-1767). Sankt Benedikt forviser djævlen fra byggesten på byggepladsen til Monte Cassino klosteret. Tegningen viser legenden om opførelsen af Monte Cassino klosteret. J.F. Willumsen tilskrev tegningen Francesco Guardi. Senere undersøgelser viser, at tegningen er udført af Diziani. Der findes to andre Diziani-studier med samme motiv: Et på Stockholms Nationalmuseum og et på Ashmolean Museum i Oxford. De tre tegninger er forarbejder til et maleri, der i dag er gået tabt.
GS 1591
Giotto eller Giottos kreds. San Lorenzo. Ca. 1300-1325. Del af større fresko fra Torre della Gabbia, Mantua, Italien. Fragmentet er en del af en fresko i Cappella Bonacolsi, som viser Sankt Katharinas mystiske giftemål. Freskoen er nu delt og de andre fragmenter kan ses i Galleria Luigi Bellini i Firenze og på Metropolitan Museum i New York. En akvarel fra 1800-tallet (Museo di Palazzo Ducale, Mantua) af Giuseppe Razzetti viser billedets oprindelige komposition.
GS 1880
Palma Giovane (1544-1628). Skattens mønt
I 1942 købte Willumsen maleriet i Nice med en formodning om, at det var malet af den italienske renæssancekunstner Tizian. Det er i dag tilskrevet Palma Giovane og sandsynligvis en parafrase over Tizians maleri fra 1560’erne på The National Gallery, London.