Forskning
Forskning på Willumsens Museum tager udgangspunkt i udvalgte emner inden for museets ansvarsområde, som er J.F. Willumsens kunst, hans kreative virke og hans kunstsamling. Forskningen har til formål at indskrive Willumsens kunstneriske praksis i en international og aktuel kontekst.
Forskningen kvalificerer museets strategi for udstilling, indsamling, formidling og publicering.
Igennem de sidste år har museet særligt haft følgende fokusområder inden for forskning
Apokalypsens æstetik
El Grecos betydning for nordisk modernisme
J.F. Willumsens og Ernst Ludwig Kirchner
J.F. Willumsens brevsamling
J.F. Willumsens private kunstsamling (“Gamle samling”)
J.F. Willumsens sene værker
Ny Carlsbergfondet har igennem to generøse bevillinger støttet et ph.d.- og et postdoc-projekt i årene 2011-2019 på Institut for Kunst og Kulturvidenskab i tilknytning til Willumsens Museum. Ph.d.-projektet har omhandlet receptionen af Willumsens sene værker samt en nytolkning af dem. Postdoc-projektet har omhandlet kunstnerkuraterede udstillinger med udgangspunkt i museets egen udstillingshistorik.