Den første onsdag i hver måned holder Willumsens Museum aftenåbent til klokken 20. På skift vil museets kunstfaglige personale være vært for aftenen og præsentere forskellige temaer i samlingen eller gå i dybden med et enkelt værk. Formen lægger op til samtale og dialog med publikum.
Fællessping i caféen
Denne dag kan du oven i købet lade os om opvasken, og i stedet nyde en aften i selskab med familie og fremmede på Willumsens Museum. Vi dækker op ved langborde og servere en varm vinterret, der tiltaler både voksne og børn. Det koster 70,- kroner for voksne og 50,- kroner for børn at deltage. Vi sætter kender med vand på bordet, men der er også mulighed for at tilkøbe øl, vin og saft.
Med eller uden udstilling
Hvis I ønsker at besøge udstillingerne før eller efter gælder almindelig entré – det er dog ikke et krav, det er også muligt at deltage i fællesspisningen uden at gå i udstillingen.